GPS sporing af bil

GPS sporing af bilerDer kan være mange forskellige årsager til, at det er en god ide at få en GPS sporingsenhed placeret i din private bil eller i dine firmabiler. En GPS sporingsenhed kan både fungere, som en form for tyverisikring enten af din egen bil eller dine maskiner og køretøjer og som et redskab, der giver et bedre overblik over dine firmabilers bevægelser, brændstofforbrug mm. Her får du nogle eksempler på, hvorfor GPS sporing af dine biler kan gavne dig og spare dig for både ærgrelser og penge.

Flådestyring med GPS

De seneste år har begrebet flådestyring vundet indpas hos blandt andet servicevirksomheder, transportvirksomheder og håndværkere. Grunden til det er, at du som leder eller ejer kan få en besparelse og effektivisering ud af at benytte et flådestyringsprogram. Programmet fungerer på den måde, at det får data fra GPS trackere placeret i dine firmabiler. Det betyder, at du kan følge dine biler live på et kort dagen igennem og på den måde se, hvor dine medarbejdere befinder sig, koordinere dagens arbejde, trække rapporter om brændstofforbrug, arbejdstimer mv. ud. Med flådestyring kan du for eksempel opnå et forbedret overblik over:

  • Anvendelsen af dine biler
  • Dine medarbejderes kørselsadfærd – om de for eksempel kører for stærkt
  • Forbruget af brændstof og kilometertal
  • Værkstedsomkostninger
  • Dine medarbejderes arbejdsdag
  • Timeantal hos kunder / arbejdstimer pr. projekt

Geofencing

En funktion som et flådestyringsprogram også giver mulighed for at benytte er såkaldt geofencing. Med geofencing kan du nemt markere et virtuelt geografisk hegn på programmets kort. På den måde kan du få en automatisk besked i det øjeblik dine firmabiler enten ankommer til eller forlader det bestemte område. Geofencing-funktionen kan du selvfølgelig også bruge, hvis du har dine maskiner eller køretøjer placeret i et bestemt område for eksempel på en byggeplads eller lignende og vil sikre dig, at de ikke forlader det område, de skal arbejde indenfor. Det er en sikkerhed for dig at vide at en maskine eller et køretøj ikke kan forsvinde, uden du får en besked.

Tyverisikring

GPS sporing kan nemlig på den måde bruges som en tyverisikring af dine firmabiler og maskiner. På samme måde kan du sikre din private bil med en GPS tracker. Du kan få notifikationer direkte til din mobiltelefon, hvis din bil rører på sig og behøver på den måde ikke at gå og tjekke hele tiden om din private bil, dine firmabiler og maskiner er, hvor de skal være. Det får du helt automatisk besked om.

Nødvendig ved forsikring af dyr bil

En del forsikringsselskaber er begyndt at forlange, at du installerer en GPS tracker i din bil, hvis de skal forsikre den. Det gælder dog kun meget dyre biler som ofte er mål for tyverier. Med GPSen har de en øget sikkerhed for, at bilen bliver fundet, hvis den skulle blive stjålet. Hvis du som ejer får en advarsel om, at bilen bevæger sig, når den burde stå stille, kan du kontakte politiet og fortælle dem, hvor bilen er på vej hen. Det giver rigtig gode muligheder for at stoppe tyvene og få bilen hjem til dig igen.

Udnyt de teknologiske fremskridt

En GPS sporing af biler er altså nyttig i mange tilfælde. Hvad enten det er til brug i din virksomhed eller privat kan det hjælpe dig med at spare tid og penge, give dig ekstra sikkerhed og en god nattesøvn. I vores samfund, hvor mange ofte har susende travlt, er det en lettelse at kunne overgive nogle af opgaverne og bekymringerne til teknologien og dermed nyde godt af den udvikling, der har været rent teknologisk. Hvorfor ikke benytte dig af de teknologiske fremskridt og på den måde udnytte din tid bedre både som ejer, leder og privat person?