Hvad er mobilt bredbånd?

Mobilt bredbånd er et transportabelt bredbånd, hvor man skaber forbindelse til netværket gennem enten en lille router, et USB-stik eller et SIM-kort. Mobilt bredbånd fungerer reelt som internettet på en smartphone – du har bare kun internetadgang. Derfor er denne type bredbånd oplagt til bærbare enheder eller et sommerhus, hvor du ikke vil betale for fast bredbånd.

At mobilt bredbånd fungerer reelt som en smartphone, hvor du bare kun har internetadgang, kan forklares ved, at du til mobilt bredbånd også bruger et SIM-kort, som sikrer dig din identifikation i forhold til din udbyder. Dette SIM-kort du modtager, skal så til forskel fra en mobiltelefon som hovedregel bruge et modem for at kunne oprette dine bærbare enheder til internettet. Af de mest anvendte slags modemmer kan nævnes et USB modem og en lille router. Det er for det meste muligt både at bestille mobilt bredbånd med eller uden dette modem hos de fleste mobile bredbåndsudbydere. Dog vil det i de fleste tilfælde kun give mening at tilkøbe et modem i forbindelse med dit mobile bredbåndsabonnement, idet du typisk heraf får det til en god pris, samtidigt med at du sikrer, at modemmet kan modtage den nyeste teknologi som eksempelvis 4G.

I sidste halvår af 2015, var der 115,9 mobile bredbåndsabonnementer per 100 indbyggere, viser en rapport fra Energistyrelsen.

Det kan være svært at drage nogle overordnede konklusioner på, hvad der er bedst af mobilt og traditionelt bredbånd, idet dækningen og den udbudte hastighed på de to forskellige typer af bredbånd kan variere markant, selv på en villavej.

Bruger du hovedsageligt internet i sommerhuset, bør du eksempelvis undersøge, hvem der har en god dækning i området. Dette gør du ved at tjekke, de forskellige udbyderes dækningskort inde på deres respektive hjemmesider eller ved at indtaste din adresse på din sammenligningsportal. Er du placeret tæt på masten, kan hastigheden på mobilt bredbånd være mindst ligeså god som traditionelt bredbånd.

Metoder til at få mobilt bredbånd

Der findes forskellige metoder til at oprette en mobil internetforbindelse på, og der er derigennem også lidt til enhver smag samt et ethvert formål.

  • USB modem – til at tage med dig på farten, når du er alene.

Man kalder et USB-stik for et USB-modem, og selve dens facon kan minde lidt om et USB-hukommelseskort. Et USB-modem er sædvanligt 8 centimeter langt og altså derfor meget let at tage med rundt i hele landet. Du kan derigennem nemt få internet i bussen på vej hjem fra arbejde eller på terrassen en lun sommeraften. Det er blandt andet her mobilt bredbånd for alvor viser dens fordel i forhold til almindeligt bredbånd.

Det er dertil også yderst nemt at sætte op, idet du blot skal indsætte dit SIM-kort – som du har fået af din bredbåndsudbyder – i dit USB-modem. Derefter skal du placere USB-modemmet i en af dine computers USB-indgange. Computeren vil herefter selv finde modemmet og påbegynde installationen.

Ulempen ved at vælge et USB-modem er, at du kun kan have en computer på nettet af gangen.

  • Mobilt bredbånd router – til sommerhuset eller andre dejlige steder, hvor I skal være flere på internettet.

En router er ligeledes en mulighed for mobilt bredbånd. Her er den klare fordel i forhold til et USB-modem, at flere enheder kan få internet. Denne type router har, på samme måde som et USB-modem, plads til et SIM-kort – der vil oprette forbindelse til din udbyders net. Derudover kan din router også have en USB-port, hvori du kan indsætte dit USB-modem. Nøgleordet her, som adskiller en router til mobilt bredbånd og en trådløs router til almindeligt bredbånd, er altså SIM-kort eller USB-port.  

På markedet findes der et væld af forskellige størrelser routere til mobilt bredbånd, hvor nogle kører på batteri mens andre kører på almindeligt strøm. Ligeledes kan du finde forskellige priser, og du skal her igen tage stilling til formålet med din router samt dine behov for hastighed. Der findes to typer af routere – en stationær router og en mobil router (også kaldet WiFi-router), hvoraf den stationære er noget større og knap så transportabel, som den mobile router. Til gengæld kan de stationære routere rumme højere kapaciteter samt større datamængder, og der kan altså være flere på nettet ad gangen. Den mobile router vil ofte have et genopladeligt batteri og har nogenlunde samme størrelse som en smartphone.

  • Mobiltelefon – til dig som har en større datapakke inkluderet i dit mobilabonnement

Internetdeling er efterhånden også et kendt begreb af mange – og dette er faktisk også, hvad man betegner som mobilt bredbånd. Ved internetdeling kan andre enheder gøre brug af din mobils internet, og der bruges herved af data fra dit mobilabonnements datapakke. Derfor skal du være yderst opmærksom, hvis du giver andre enheder lov til at forbruge af din datapakke.

Vær ligeledes opmærksom på, at antennerne i en smartphone generelt er ringere end de andre alternativer, og WiFi’en kan derigennem være mere ustabil.